4 dage siden vi gik på ferie. Fredag havde vi vores børn og deres familier hjemme til grillaften. Det endte med at Betina, Anders og Freja sov hos os til Lørdag. Rigtig hyggelig aften.
Lørdag ventede vi besøg fra Næstved. De ankom ca. 18.30. Det var rigtig dejligt at se Lars, Sabine, David og Lilly igen. Der er godt nok sket meget med de to børn siden sidste år. De er bare blevet så store. Der er et år mellem Lilly og Freja. Så Lilly havde samme alder sidste år, som Freja har nu. At Freja skal nå det som Lilly har på det år, er næsten ved at tage pusten fra een. Vi kørte afsted på ferie lørdag aften. Vi havde læst at der var døgn-check inn på Randers city camping, det var der så ikke. Men I nærheden i skoven var der en daginstitution, og da de ikke har åbent i weekenden, valgte vi at sove på deres store grusparkering. Søndag kørte vi til DCU- Nærum og fik indrettet os.
Mandag kørte vi en tur til Kongens Lyngby og gik en tur i byen og spiste frokost på Cafe Picasso.
![](http://dorthe-kim.dk/wp-content/uploads/2021/07/FB_IMG_1626805143728-764x1024.jpg)
Tirsdag kørte vi til Hillerød og var i Bilka og i gågaden og en tur rundt om søen ved Frederiksborg Slot. Vi kørte videre til Fredensborg og spiste madpakke ved Tennisbanen i del private del af haven. Gik omkring slottet og kancelihuset. Kørte ud til Øresund og ad strandvejen til Vedbæk Strand, hvor vi drak eftermiddagskaffe. I morgen skal vi bare slappe af på campingpladsen.