Jeg har ikke været herinde for at skrive i lang tid.
Dels har jeg ikke haft så meget tid og så har jeg også haft nogle problemer med at komme ind på siden.
Siden sommerferien synes jeg tiden er gået mega stærkt.
Den 10. november fyldte min dejlige far 80 år. Det var en dejlig aften i Møllehuset, Asaa med min far, familie og gode venner til min far. Det var så dejligt, at Glenn var med Mona og Flemming hjemme fra Norge. Vi boede på campingpladsen i Asaa. Skønne dage. Og mit barnebarn opførte sig eksemplarisk, selvom hun var træt og først blev puttet 3 timer efter sin sengetid.
Freja har vi jo også været til fødselsdag med. Den 14. oktober blev hun 1 år. Den røde dukkevogn vi gav hende var heldigvis et hit. Desværre blev den fra producenten tilbagekaldt efter 2 dage. Men sidste søndag fik hun en ny. Hun er bare blevet stor og i torsdag tog hun sine første usikre skridt. 13 mdr. og 4 dage gammel.
Lige om lidt bliver det december og så skal vi rejse til Tenerife den 12. Kim og jeg – sammen med min far. Vi glæder os bare rigtig meget til at komme ned i varmen. Håber det kan hjælpe lidt på min gigt.
Jeg startede på min 3. slags medicin i tirsdags. Nu håber jeg det hjælper og at min lever kan tåle det.